Idag er det Valdemalsdag - den dag, da det danske flag faldt ned fra himmelen. Det er ikke en ortodoks fest, men det er stadigvæk en vigtig dag, for der er kors på flaget af det land, hvor vi bor i.
Dannebrog er verdens ældste nationalflag. Men hvordan fik danskerne det rød-hvide flag, som fejres på Valdemarsdag den 15. juni?
Dannebrog kan nærmest oversættes til danernes fane. Det er utvivlsomt verdens ældste nationalflag, som stadig er i brug. De øvrige nordiske lande plus Ålandsøerne og Færøerne overtog korsdesignet i deres nationalflag.
I 1219 angreb en dansk flåde på omkring 1500 skibe Estland. Angrebet blev ledet af kongen Valdemar Sejr (1202-41). Med sig havde han en række danske gejstlige, først og fremmest ærkebiskop Anders Sunesen.
Angrebet på Estland havde karakter af et korstog, hvori også deltog den tyske ridderorden, Johannitterne, samt vendiske korsfarere. Der var forud gået en række forsøg på at kristne det estiske område.
Den samtidige historieskriver, Henrik af Letland beskriver i sin krønike kort tid efter, hvordan korsfarere slog sig ned ved den estiske borg Lyndanis. Borgen blev så revet ned, og en ny blev bygget. Den blev siden kaldt Tallinn af esterne, det vil sige danskerborgen.
Henrik af Letland fortæller nu, at der kommer estiske høvdinge til kong Valdemar for at indgå fredsaftale. Men det var en krigslist, fortæller Henrik. Esterne ville vinde tid til at samle en hær. Ja, nogle af de estiske forhandlere lader sig oven i købet døbe af de danske biskopper, der er med i hæren. Men tre dage efter falder en estisk hær over korsfarerne, der i panik flygter ud til deres skibe. Mange af de flygtende bliver dræbt.
Men den vendiske gruppe af korsfarere har holdt sig skjult for esterne og sætter nu et modangreb ind. De flygtende danskere reorganiserer, hvorved det lykkes at drive esterne på flugt. Korsfarerne takkede Gud for sejren over hedningene, skriver Henrik af Letland.
Legenden om Dannebrog findes hos historikeren og statsmanden Arild Huitfeldt, som i 1590'erne skrev en bog om de oldenborgske konger og supplerede med en skildring af tiden fra Valdemar den Stores død til 1448. Han fortæller heri om Valdemar Sejrs togt til Estland.
Om selve slaget ved Lyndanis hedder det hos Huitfeldt, at danerne blev slået på flugt og tilmed havde mistet deres fane. Så følger selve højdepunktet: Da skal ud af himlen ned være faldet et banner af tvundent værk, rødt i feltet med et hvidt kors i, som de nu fulgte. Siden vandt de sejr (John H. Lind m.fl.: "Danske korstog" s. 213).
Humanisten Christiern Pedersen, som også oversatte Saxos Danmarkskrønike, skriver i 1520'erne om Dannebrog, at Valdemar Sejr modtog den fra himlen under et felttog til Estland allerede i 1208.
En munk, Peder Olsen, som også skriver i 1520'erne, omtaler et slag i 1208 i Livland, hvor Valdemar Sejr trængt af fjender påkalder sig Guds hjælp: Da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug, og de hørte en røst i luften, som sagde, at når det blev løftet højt i luften, skulle de visselig vinde fuldstændig sejr over de slagne fjender, hvad der også skete. Men dette flag plejer i almindelighed at kaldes Dannebrog ("Danske korstog" s. 213). Men måske mente munken Peder Olsen, at det omtalte slag i virkeligheden var det berømte i 1219 ved Lyndanis.
Dannebrog skal være gået tabt i et slag i Ditmarsken år 1500. Men Frederik II generobrede flaget i 1559 og ophængte det i Slesvig Domkirke, men allerede da skal det have været næsten ødelagt af fugt og ælde. De sidste rester skal være gået til grunde her omkring 1660.
Fremover var det kun kongen, der måtte bruge flaget, og i 1833 blev der tilmed udstedt et forbud mod at bruge Danneborg privat. Men i forbindelse med Treårskrigen 1848-51 trodsende befolkningen dette forbud og det blev populært at flage med Dannebrog.
Forbuddet blev ophævet. Og i dag bruges flaget af hele befolkningen i en grad, som kun få andre steder i verden - både ved festlige, sørgelige og officielle lejligheder.
