Den Grædende ikon af Gudsmoder af Jerusalem af København



Den 22. april 1928 sendte munk Denasij fra det russiske Stk. Panteleimon kloster på det hellige bjerg Athos til herskerinde Maria Feodorovna, som befandt sig i København, ikonen af Alrene Gudsfødeske af Jerusalem som trøst. Denne ikon er en nøjagtig afskrift af Hendes undergørende ikon, som befinder sig over de kongelige døre af templet af Gudsmoders Beskyttelse. Ikonen i Beskyttelsens tempel er på sin side af en afskrift af den undergørende ikon i Krivoezersk Pustyn kloster og blev malet i 1825 af hieromunk Nikon fra Nil-Sora Pustyn kloster.
På bagsiden af ikonen, der blev sendt til Danmark af fader Denasij, er der en lang inskription, at denne ikon blev sendt til den langmodige Enkekejserinden i trøst, der navnes der også mange russiske nymartyrer – blandt dem, kejser Nikolaj II (Maria Feodorovnas søn, som død i 1918) og den Alhelligste Patriark Tikhon (død i 1925).
Fader Denadij beder for den Alhellige Gudsmoder ikke vil opgive det lidende Russiske land, det folk i hjemlandet og udenfor Rusland.
Ikonen blev malet i det russiske Sankt Panteleimon kloster i 1911-1913.
Enkekejserinde Maria Feodorovna døde i september 1928, og vi ved ikke, nåede hun at se og trøstes af den sendte til hende store helligdom eller ej.
Ikonen blev ejendom af Den Russiske kirke i København. Sankt Aleksander Nevskij kirke der blev bygget af herskeren kejser Aleksander III og hans gudfrygtige ægtefælle Maria Feodorovna i 1883.
Myrra-strømningen

Fredag den 10. marts 1995, for 20 år siden, kom de hellige tårer af Guds Moder fra ikonen af Jerusalem.

Fredag, den 10. marts 1995
Den dag om morgenen i kirken blev der tjent De forudindviets gaver liturgi, og efter liturgien var der en begravelse. Efter den tog munkepræsten Alexis (Biron) med dem, der var til begravelsen, til kirkegården. I kirken forblev hieromunk Benjamin, som var kommet fra Australia, kirkeværge Larisa Gejel Hansen og dansk munk Nikolaj (Norgaard) fra Aarhus. De begyndte at rengøre kirken, og da de kom til at tørre glasset af rammen, som holder Jerusalem ikonen, bemærkede de tårer fra øjnene af Guds Moder. Da fader Alexis vendte tilbage fra kirkegården, fandt han de tre i bøn foran ikonen.

Ærkebiskop Mark af Berlin og Tyskland (Arndt) blev underrettet telefonisk, han sagde at man ikke skulle skal fjerne ikonen fra rammen indtil søndag.

Søndag den 12. marts 1995
Ortodoksiens Søndag.
Før liturgi åbnede hieromunk Alexis ikonrammen (rammen belev ikke åbnet fra malingen og overførelsen af ikonen fra Athos 1912-1928). Fjernelsen af ikonen viste sig at være en temmelig vanskelig opgave. Bagsiden og rammen var skuet sammen med mange skruer, og selve ikonen var fast holdt til rammen med 20 negler. For at åbne rammen blev der brugt en skruetrækker og en tang.

Der var mere myrra på ikonet end om fredagen, men ikke så meget, at det flød ned i bunden. Der blev placeret bomuld langs bunden af rammen, og rammen blev låst igen. På den samme dag om aftenen lagde folk mærke til nye dropper af myrra på ikonen og små duglignende dropper på den indvendige side af rammeglaset og på bomulden. 

Om torsdagen d. 16 marts 1995 kom menighedens revisor Nikolaj Gerdt Brask for at fotografere ikonen. Munkepræst Alexis (Biron) tog ikonen fra rammen og lagde den på den stående pult foran de kongelige Døre, for at ikonen blev bedre oplyst.

Da Nikolaj fotograferede ikonen, dukkede der en stor tåre op i det venstre øje af Guds Moder og flød langsomt ned.

Om onsdagen kom menighedens revisor for at fotografere ikonen, og da han gjorde det, dukkede der en stor tåre dukkede op i det venstre øje af Guds Moder og derefter en lille tåre i hendes højre øje.

Kirkeværgerne åbnede kirken for en forventet gruppe turister. Hun gik hen for at ære ikonen, og bemærke, at øjnene af Guds Moder var fugtig, hun kaldte Fader Alexis. Han kom til kirken og sammen observerede to tårer falder fra øjnene af Guds Moder. På samme tid, de var klar over en delikat duft.

Efter vågenatten lørdag aften blev ikonet bragt til alterrummet, fjernet fra sin ramme og placeret på den hellige alter. Den næste morgen efter Proskomedia, tørrede Fader Alexis alle spor af myrra fra ikonet med et tørt stykke bomuld. Ved udgangen af liturgi blev ikonet lagt på en analogion i midten af kirken og en akathist blev sunget til ikonen. Ikonen var næsten helt tør, og de fleste af menigheden efter at havde æret den var tage hjem, var der en kvinde som kaldte på fader Alexis om at han skulle komme og se på ikonen.

Han begyndte at tørre det af med et stykke bomuld, og i det øjeblik, Gudsmoders øjne fyldes med tårer, der langsomt dryppede ikonet ned. Nogle sognebørn var stadig i kirken stående omkring ikonen. Fader Alexis tørrede øjnene med tør bomuld og igen store tårer dukkede op. Dette blev gentaget flere gange, og alle tilstedeværende fik et stykke bomuld med myrra. Så stoppet strømningen af myrra, da fader Alexis sener vendte tilbage til kirken var ikonen hel tør.

Dette mirakel af Strømmen af myrra fortsatte, men kun under gudstjenester. Et par revner som strømmer ned og hurtigt fordamper uden at nå bunden af ikonrammen.

Dette mirakel forsatte hver dag i næsten 8 måneder. Mange kom for at beundrer denne ikon og bede foran den. Der er mange beretninger om at folk er blevet helbredt efter at havde bedt ved ikonen. Ligeledes var det manges mening at netop denne ikon skulle følge Enkekejserinden til Rusland, ved hendes genbegravelse i Peter og Paul katedralen i Sankt Petersborg. Men ved at være en undergørende ikon er den blevet ubetalelig skat for Kristne i Danmark.