Valdemarsdag

Idag er det Valdemalsdag - den dag, da det danske flag faldt ned fra himmelen. Det er ikke en ortodoks fest, men det er stadigvæk en vigtig dag, for der er kors på flaget af det land, hvor vi bor i. 

Dannebrog er verdens ældste nationalflag. Men hvordan fik danskerne det rød-hvide flag, som fejres på Valdemarsdag den 15. juni?

Dannebrog kan nærmest oversættes til danernes fane. Det er utvivlsomt verdens ældste nationalflag, som stadig er i brug. De øvrige nordiske lande plus Ålandsøerne og Færøerne overtog korsdesignet i deres nationalflag. 

I 1219 angreb en dansk flåde på omkring 1500 skibe Estland. Angrebet blev ledet af kongen Valdemar Sejr (1202-41). Med sig havde han en række danske gejstlige, først og fremmest ærkebiskop Anders Sunesen. 

Angrebet på Estland havde karakter af et korstog, hvori også deltog den tyske ridderorden, Johannitterne, samt vendiske korsfarere. Der var forud gået en række forsøg på at kristne det estiske område. 

Den samtidige historieskriver, Henrik af Letland beskriver i sin krønike kort tid efter, hvordan korsfarere slog sig ned ved den estiske borg Lyndanis. Borgen blev så revet ned, og en ny blev bygget. Den blev siden kaldt Tallinn af esterne, det vil sige danskerborgen. 

Henrik af Letland fortæller nu, at der kommer estiske høvdinge til kong Valdemar for at indgå fredsaftale. Men det var en krigslist, fortæller Henrik. Esterne ville vinde tid til at samle en hær. Ja, nogle af de estiske forhandlere lader sig oven i købet døbe af de danske biskopper, der er med i hæren. Men tre dage efter falder en estisk hær over korsfarerne, der i panik flygter ud til deres skibe. Mange af de flygtende bliver dræbt.

Men den vendiske gruppe af korsfarere har holdt sig skjult for esterne og sætter nu et modangreb ind. De flygtende danskere reorganiserer, hvorved det lykkes at drive esterne på flugt. Korsfarerne takkede Gud for sejren over hedningene, skriver Henrik af Letland. 

Legenden om Dannebrog findes hos historikeren og statsmanden Arild Huitfeldt, som i 1590'erne skrev en bog om de oldenborgske konger og supplerede med en skildring af tiden fra Valdemar den Stores død til 1448. Han fortæller heri om Valdemar Sejrs togt til Estland. 

Om selve slaget ved Lyndanis hedder det hos Huitfeldt, at danerne blev slået på flugt og tilmed havde mistet deres fane. Så følger selve højdepunktet: Da skal ud af himlen ned være faldet et banner af tvundent værk, rødt i feltet med et hvidt kors i, som de nu fulgte. Siden vandt de sejr (John H. Lind m.fl.: "Danske korstog" s. 213).

Humanisten Christiern Pedersen, som også oversatte Saxos Danmarkskrønike, skriver i 1520'erne om Dannebrog, at Valdemar Sejr modtog den fra himlen under et felttog til Estland allerede i 1208. 

En munk, Peder Olsen, som også skriver i 1520'erne, omtaler et slag i 1208 i Livland, hvor Valdemar Sejr trængt af fjender påkalder sig Guds hjælp: Da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug, og de hørte en røst i luften, som sagde, at når det blev løftet højt i luften, skulle de visselig vinde fuldstændig sejr over de slagne fjender, hvad der også skete. Men dette flag plejer i almindelighed at kaldes Dannebrog ("Danske korstog" s. 213). Men måske mente munken Peder Olsen, at det omtalte slag i virkeligheden var det berømte i 1219 ved Lyndanis. 

Dannebrog skal være gået tabt i et slag i Ditmarsken år 1500. Men Frederik II generobrede flaget i 1559 og ophængte det i Slesvig Domkirke, men allerede da skal det have været næsten ødelagt af fugt og ælde. De sidste rester skal være gået til grunde her omkring 1660. 

Fremover var det kun kongen, der måtte bruge flaget, og i 1833 blev der tilmed udstedt et forbud mod at bruge Danneborg privat. Men i forbindelse med Treårskrigen 1848-51 trodsende befolkningen dette forbud og det blev populært at flage med Dannebrog. 

Forbuddet blev ophævet. Og i dag bruges flaget af hele befolkningen i en grad, som kun få andre steder i verden - både ved festlige, sørgelige og officielle lejligheder.






Kirkens fasteregler for Apostelfasten

I morgen 12. juni begynder Apostelfasten. Den begynder den anden mandag efter Pinse (dagen efter Alle helgeners dag) og vil være til og med 11. juli. Dette betyder, at fastens længde kan variere: en tidlig Påske betyder en længer faste. Fastereglerne er som til Adventsfasten (julefasten). Afholdelse fra alt kød, æg, mejeriprodukter, men olie og vin er tilladt gennem hele fasten bortset fra onsdage og fredage, da der er strenge faste dage. Efter hagioritisk (klostergivende) tradition er fisk kun lørdage og søndage, mens andre traditioner tillader fisk og skaldyr gennem hele fasten bortset fra onsdage og fredage.      


Danske Pinsetraditioner

Glædelig kommende Pinse!

Pinsen ligger på forskellige datoer fra år til år. Den falder 50 dage efter Påske, og derfra kommer også navnet ”Pinse”, der kommer af det græske ord ”pentekoste”, som betyder den halvtredsindstyvende. I gamle dage var de 50 dage en glædestid i kirken, hvor man bl.a. ikke skulle faste.
Pinsedag er Kirkens fødselsdag idet den fejres som en fest for Helligåndens komme og Kirkens grundlæggelse. Da Jesus på Kristi Himmelfart havde forladt Sine disciple, mødtes de 50 dage efter Påske i Jerusalem for at fejre den jødiske ugefest. Men under fejringen fyldtes de af Helligånden og begyndte at tale fremmede sprog – og alle der var med kunne høre dem tale i præcis deres eget sprog. Peter opfordrede alle til at omvende sig til troen på Jesus Kristus og det siges at næsten 3.000 fulgte opfordringen.
Pinsemorgen siger man at ”solen danser af glæde”, og i København mødtes man om morgenen på Frederiksberg Bakke for at se solen danse når den stod op.
Tidligere fejrede man en 3. pinsedag. Men den blev afskaffet af den helligdagsreform, som gennemførtes i 1770.
Pinse var dét tidspunkt, hvor man i almindelighed fejrede sommerens snarlige komme.
Traditioner som pinseskovtur, at få nyt tøj, som kaldtes "pinsesnit" eller at pinsesolen danser, er nyere skikke, som mange fortsat husker. At tage på "pinseskovtur" var en yndet fornøjelse for mange københavnere, selvom ikke alle havde muligheden for en udflugt. Københavnske skovgæster drog til Jægersborg Dyrehave, i andre egne og købsteder benyttede man selvfølgelig lokale skove eller parker. Til udflugten hørte en velpakket madkurv og gerne nyt tøj, det såkaldte "pinsesnit". Pinsen markerede skæringstidspunktet mellem vinter- og sommertøj. det var til pinse, at man satte stråhatten på hovedet eller skiftede fra sort til hvidt betræk på sin kasket. "Pinsenittet" og dét at skaffe sig nyt sommertøj til den forestående sæson, er sandsynligvis en borgerlig skik, som har bredt sig til andre samfundslag - bl.a. hjulpet på vej af muligheden for at købe konfektionstøj. Mange benyttede skovturen til at plukke bøgegrene, og bringe hjem. Det er en skik, der kan minde lidt om bondesamfundets "sommer-i-by" -tradition: at tage sommeren med sig hjem.
I pinseweekenden er der i en hel del familier tradition for pinsefrokost, hvis kulinariske indhold ofte er præget af fisk og med lidt lettere og lidt mere sommerlige indslag, end til jul og påske. Nogle bryggerier i Danmark fremstiller i forbindelse med pinsen pinsebryg.


Gudstjenesterne i juni

6 juni (tirsdag) kl. 17.00 – lægmands akathistos til Johannes Døberen (på dansk). 

13 juni (tirsdag) kl. 17.00 – lægmands akathistos til Luka of Krim (på kirke-slavisk)

16 juni (fredag) kl. 17.00 – aftenstjeneste, skriftemål.

17 juni (lørdag) kl. 8.30 – skriftemål, kl. 9.00 - den Guddommelige Liturgi (på kirke-slavisk). 


20 juni (tirsdag) kl. 17.00 – lægmands akathistos til Gudsfødesken (på dansk). 

27 juni (tirsdag) kl. 17.00 – lægmands akathistos til Clemens af Rom (på kirke-slavisk).


Du er velkommen til at andagterne  på følgende adresse: Gamle Åby Kirke, Åby Kirke Vej 1, 8230 Åby, Århus.

Danske traditioner på Kristi Himmelfartsdag

Glædelig kommende Kristi Himmelfart!


Kristi Himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter Hans Opstandelse Påskedag. Denne dag steg Han til Himmels.
Kristi Himmelfartsdag er altid den 6. torsdag efter Skærtorsdag, og falder derfor på forskellige datoer fra år til år.
Tidligere har der nemlig nogle steder i landet været tradition for at gå i skoven aftenen før Kristi himmelfart for at samle bøgegrene. Man pyntede hjemmet med de grønne grene.


Beretningen om menigheden

Beretningen om menigheden i tidsskriftet "Вестник Германской Епархии" № 1 (2017), sider 9-10




Gudstjenesterne i maj

Nærmeste andagt:

2 maj (tirsdag) kl. 17.00 – lægmands akathistos til vor Kæreste Kristus (på dansk). 

12 maj (fredag: fridagen i Danmark) kl. 8.30 – skriftemål, kl. 9.00 - den Guddommelige Liturgi (på kirke-slavisk). Efter gudstjenesten (under spisning) bliver der en fælles samtale med præsten om menighedens fremtid. 


16 maj (tirsdag) kl. 17.00 – lægmands akathistos til hl. Nektarios af Ægina (på dansk). 

23 maj (tirsdag) kl. 17.00 – lægmands Påskekanon (på kirke-slavisk)

30 maj (tirsdag) kl. 17.00 – lægmands akathistos til hl. Silouan af Athos (på dansk)